Naturkatastrofer

Katastrofer påvirker helt ned i børnehøjde

Små børn bliver mærket af katastrofer langt fra deres hverdag

NORDJYLLAND:Billeder af lemlæstede haitianere, der bliver gravet ud af ruiner eller af tsunamien, der skyller huse og mennesker væk på få sekunder, kan give søvnløse nætter for Malte i børnehavealderen eller Sally, der ellers kun går i vuggestue. For når katastroferne rammer vores stuer gennem nyhederne eller velgørenhedsshows i den bedste sendetid, så bliver mange børn mere påvirkede, end deres forældre forstår, lyder det fra Ole Henrik Hansen, der forsker i småbørnspædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. - Børn i alle aldre bruger fantasien livligt og stykker billeder sammen af det, de hører. Fjernsynet er en uredigeret motorvej for børn, og de ting, de ser, gør et stort indtryk, og måske mærker de samtidig, at historierne fra katastroferne også påvirker deres forældre. Børn er gode til at skelne mellem virkelighed og fiktion, siger Ole Henrik Hansen. Når de i Bamse og Kylling ser, at der bor et uhyre nede i jorden, ved de godt, at det ikke er virkelighed. Men når de ser mennesker lide i nyhederne, og særligt hvis der er tale om andre børn, så frygter de, at det kan ske for dem selv. Konkrete katastrofer som tsunamien i Sydøstasien, et terrorangreb eller jordskælvet påvirker derfor ofte børn mere end abstrakte trusler som truslen om atomkrig eller global opvarmning. I første omgang er det vigtigt, at forældrene fungerer som et filter for de mindste børn, siger Ole Henrik Hansen. Man skal altså ikke lade nyhedsudsendelserne eller andre barske programmer køre bevidstløst. Og når børnene udtrykker bekymring om en katastrofe, er det vigtigt at tale om begivenheden. - Man skal fortælle, hvad der sker uden at pensle det ud og forsøge at berolige dem ved for eksempel at fortælle, at et jordskælv aldrig sker i Danmark, og at man i Danmark og i Japan er så dygtige til at bygge huse, at de ikke kan styrte sammen. Man kan eventuelt gå rundt og kigge på huset sammen og skabe en rar og tryg situation. Han understreger, at der er stor forskel på de små og de lidt større børn. Når man går i børnehave eller fritidshjem, så har man en helt anden forståelse af katastroferne, men derfor er det stadig vigtigt, at forældrene er der til at forklare og berolige. Vigtige faresignaler Problemer med at falde i søvn og onde drømme er signaler man som forælder skal være ekstra opmærksom på, fortæller Charlotte Clemmensen, der er privatpraktiserende psykolog og socialpædagog. I værste fald kan billederne fra katastroferne nemlig godt udvikle sig til mere end blot bekymring i et børnesind. - Hvis børn får lov til at gå med sådan nogle ting alene, så kan de godt udvikle en slem angst, og det er vigtigt at være opmærksom på barnets signaler, beretter Charlotte Clemmensen. Grundlæggende er forskellen på børn og voksne, at voksne kan bruge fornuften til at adskille, hvad der sker på den anden side af jorden, og hvad der kan ske for én selv. - Barnet kigger på et hus, der falder sammen og tænker, om deres eget hus kan falde sammen. Når det ser et forældreløst barn græde, så vil det ofte tænke, om dets egen mor mon også kan dø. Børn kan ikke skelne det fra deres egne erfaringer og viden. For Charlotte Clemmensen er det vigtigt, at den voksne kun svarer på sønnen eller datterens spørgsmål, og ikke kommer med lange forklaringer eller kommer barnet i forkøbet med for megen information. - Børnene skal føle sig trygge ved forældrenes svar, så derfor skal man ikke udtrykke tvivl. Man kan for eksempel sige, at jordskælv ikke kan ske i Danmark, og vi jo her til at passe på dig. Det er nok, hvis barnet er mellem tre og fem. Hvis barnet er større, så kan man selvfølgelig begynde at nuancere svaret lidt og forklare, hvorfor ting sker. Det kan også være en god idé at afdramatisere begivenheden med at sige, at der kommer nogle og hjælper dem i Haiti med at bygge husene op, eller der kommer nogle store flyvemaskiner med mad. Man behøves heller ikke altid fortælle sandheden. Når et barn for eksempel bekymrer sig om terror, så kan det være en god idé at sige, at det ikke kan ske i Danmark, selvom det selvfølgelig er en omskrivning af sandheden, vurderer Charlotte Clemmensen. - Det vigtigste er at give en følelse af tryghed og af at forældrene har klare svar, som giver mening for børnene. Stort indsamlingsshow Lørdagsunderholdningen består ofte af mere eller mindre tomme kalorier, men i morgen sender DR et stort indsamlingsshow, hvor Hella Joof og Kim Bildsøe Lassen sammen med en masse danske kendisser vil forsøge at få danskere fra Rødby til Skagen til at donere penge til jordskælvsofrene i Haiti og til Afrikas. I løbet af aftenen kan seerne blandt andet følge med i, hvor mange penge det vil lykkedes indsamlingstoget fra Aalborg mod København at skaffe. DR har denne gang forsøgt at involvere børn i indsamlingen. I samarbejde med landets biblioteker har børnekanalen Ramasjang nemlig opfordret børn til at tegne en tegning, der gør dem glade og aflevere den på det nærmeste bibliotek. For hver tegning giver LEGO Fonden 10 kroner, som deles ligeligt mellem Afrikas kvinder og Haitis befolkning. - DR’s rolle er her både at skabe forståelse og klarhed for alt det svære, de hører om fra alle kanter uden helt at forstå - og at lade ungerne få muligheden for selv at bidrage med spørgsmål og konkret hjælp, siger Birgitte Fredsby, der er kanalchef for DR B&U. Ghita Nørby, Bubber, Caroline Flemming og Hilda Heick vil sidde parat til at tage i mod danskernes donationer lørdag aften.