Katedralen byder til Operation Syng

Eleverne vil gå ind til efterårsferien med sang på læben - og opladte

Eleverne vil gå ind til efterårsferien med sang på læben - og opladte

500 nordjyske gymnasie-elever går ind til efterårsferien - opladte og med sang på læben.

De er nemlig med i Operation Syng, som i år samles torsdag 13. oktober på Katedralskolen i Aalborg for at arbejde med fire dugfriske korarrangementer under titlen New Nordic.

Og for at sætte eleverne under maksimalt sangligt pres, så sluttes dagen kl. 15.20 med en offentlig fyraftenskoncert i Katedralens idrætshal - næste år bliver det nok i det nye Musikhus, som gymnasiet er ved at bygge..

Sangnumrene, som skal sættes på skaft gennem dagen er skrevet af Robyn, Eivør, Page Four og Hannah Schneider.

Og til at lede eleverne sikkert og bedst muligt igennem dagen står Danmarks førende rytmiske korledere klar.

Målet er, at eleverne oplever den energi, fællesskab og sangglæde, der er forbundet med korsangen.

De 500 nordjyske elever er en del af et landsdækkende arrangement, så i alt vil 2500 sangere oplade røsten ved seks forskellige sessions over landet.

De seks kæmpekor bliver akkompagneret af et band, der består af elever fra værtsgymnasierne.

I Aalborg deltager sangglade elever fra Aalborg Katedralskole får vi besøg af elever fra Frederikshavn, Dronninglund, Mariager Fjord, Bjerringbro, Hasseris, Thisted, Skive, Nørresundby og selvfølgelig Aalborg Katedralskoles egne elever.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst