Boligselskaber

Katedralen erstattes af ungdomsboliger

To boligselskaber vil bygge 200 ungdomsboliger på grunden.

Hotelprojektet ved Katedralen på Lindholm Brygge er droppet. Istedet skal der være ungdomsboliger. Arkivfoto: Thomas Gaardsmand.
Hotelprojektet ved Katedralen på Lindholm Brygge er droppet. Istedet skal der være ungdomsboliger. Arkivfoto: Thomas Gaardsmand.

En torn i øjet på beboerne på Lindholm Brygge, og byrådets dårlige samvittighed, Katedralen, bliver snart jævnet med jorden. Det er i hvert fald forventningen hos borgmester Henning G. Jensen. - Katedralen kommer forhåbentlig ned, og der bliver påbegyndt byggeri af ungdomsboliger enten i 2012 eller 2013, siger Henning G. Jensen. Han peger på, at Nørresundby Boligselskab og Sundby-Hvorup Boligselskab er interesseret, og det bekræfter direktøren for Nørresundby Boligselskab, Sigvart Sigvartsen. Hvert selskab vil stå for 100 ungdomsboliger, så der i alt bliver opført 200 ungdomsboliger. - Det ligger fantastisk godt, der er handelsmuligheder for enden af gaden og nærbanen. Vi synes, at det kunne være et spændende projekt, siger Sigvart Sigvartsen. Han tilføjer, at en del af boligerne vil få en flot udsigt. Hvis projektet går igennem forventer Sigvart Sigvartsen, at ungdomsboligerne kan stå færdige omkring september 2013. - Det er også fint nok, for der er mange ungdomsboliger på vej, og det gør ikke noget, at der er en vis tidsforskydning, for så falder markedet også på plads. Nørresundby Boligselskab har for nylig haft første spadestik til en ny Lidl-butik og 21 ungdomsboliger på Thistedvej, hvor der før lå en Jet-tank.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden