Musik

KATO og Østre Gasværk også til Rock i Frederikshavn

Musikprogrammet til næste års Rock i Frederikshavn på plads

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det bliver en fed fest, lover Casper Høgsted. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: Folkene bag Rock i Frederikshavn kan med KATO & Friends og Østre Gasværk endelig sende den færdige festivalplakat til trykning.
- Vi er rigtig godt tilfredse med de navne, vi har fået på plakaten til 2013-udgaven af Rock i Frederikshavn, siger en smilende og lettet Casper Høgsted fra Sportens Venner.
- Det bliver en fed fest for alle!
KATO har indtaget tronen som Danmarks DJ nr. 1, og når han indtager scenen til Rock i Frederikshavn har han inviteret sine ”Friends” – gæstesolister, der medvirker på flere af Katos superhits.
KATO har vundet et hav af priser bl.a. en Zulu Award for årets danske hit og ikke mindre end to af de eftertragtede DDJ Awards, bl.a. for Årets Danske Artist. Kurven har derfor været konstant opadgående, men KATO ser ingen grund til at stoppe her.

Gasolin’ kopier

Også de populære Østre Gasværk-drenge har fået en plads på plakaten.
Danmark tabte hjertet til Gasolin sidst i 70érne. Der har siden været mange efterligninger af Gasolin. I nyere tid kommer man ikke tættere på den originale stemme og ånd end lokale Østre Gasværks fortolkninger af Gasolin og sange fra Larsens øvrige sangskat.
Udover KATO & Friends og Østre Gasværk har Rock i Frederikshavn Sanne Salomonsen, Mads Langer, Nabiha og Big Fat Snake på plakaten. Der er lagt op til en fest for alle på Knivholt.

Billetsalget starter 30. november

Billetsalget starter til Open By Christmas i Frederikshavn fredag den 30. november, hvor Rock i Frederikshavn folkene er at finde ved SPORTMASTER kl. 18-22.
Fra 1. december kan billetter købes online på www.arenanord.billetten.dk eller i Jyske Banks afdelinger i Nordjylland og hos Anthon i Frederikshavn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst