Katteejer rasende over skuddrab

Elsebeth Eklunds kat blev i sidste uge skudt - formentlig med en salonriffel

- Mit barnebarn Emma (foto) er også ved at gå i spåner over, at katten er død. Hun var meget glad for den, siger Elsebeth Eklund. Privatfoto
Drab 8. maj 2007 00:00

Elsebeth Eklund fra Tygstrup er både ked af det og rasende. hendes højgravide hunkat blev nemlig i løbet af sidste uge offer for ukendte gerningsmænd, der skød den - formentlig med en jagtriffel. Sidste gang, hun så katten levende var den 28. april, hvor hun lukkede den ud. Men da den ikke dukkede op igen i de efterfølgende dage, blev hun urolig. Så gik jeg rundt i nabolaget her på Præstegårdsvej. Men ingen havde set den. Jeg tænkte, at det kunne da godt være, at nogen havde den taget med indenfor. den var nemlig meget legesyg, siger Elsebeth Eklund. Hul igennem Elsebeth Eklund fik vished om kattens endeligt, da hun store bededag blev kontaktet af en navbo, der havde observeret en død kat i grøften på sin grund. - Jeg fik min svigerdatter til at hente den. Jeg kunne simpelthen ikke klare den slags. Efterfølgende ringede vi til politiet i Thisted for at anmelde sagen. Her anbefalede de os, at vi skulle få en dyrlæge til at se på katten. Dyrlæge Gregersen fra Koldby kunne konstatere, der var skudt et hul igennem katten. Røntgenbilledet viste desuden, at der lå tre killinger i maven. Dyrlægens vurdering var derfor, at katten var blevet skudt med en salonriffel. Der var nemlig ikke hagl i kroppen. Han vurderede desuden, at katten var død meget kort efter, at den var blevet skudt, siger Elsebeth Eklund. Hun er fortørnet over, at en almindelig, fredelig huskat ikke kan få lov til at færdes i fred. - Mit barnebarn Emma er også ved at gå i spåner over, at katten er død. Hun var meget glad for den, siger Elsebeth Eklund. @Byli.9.special.bund:Af Carsten Hougaard carsten.hougaard@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...