Kattekilling reddet ned fra højt træ

Aalborg 20. september 2002 08:00

MIDTBYEN: Beredskabscenter Aalborg kom i går ved 16-tiden på en noget usædvanlig opgave, da en kattekilling havde forvildet sig op i et træ i Priorgade. Nu er det ikke ligefrem masser af høje træer og regnskovs-agtige forhold, der præger Priorgade, men der er altså et enkelt træ på seks-syv meters højde, og det havde det lille kræ forvildet sig op i uden tanke for, hvordan man kommer ned igen. Beredskabscenter Aalborg fik kørt en stigevogn i stilling, og bettemis tog mødet med redningsmanden med så ophøjet ro, at killingen kort efter blev genforenet med sin bekymrede ejer, som fulgte hele den vellykkede redningsaktion fra jorden. tino

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...