Katten hvæsser kløer på sofaen

Kat­te hvæs­ser in­stink­tivt klø­er, men det er ikke al­tid, at men­ne­ske og kat er eni­ge om, hvil­ke ma­te­ria­ler der er mest vel­eg­ne­de til ud­fø­rel­se af ri­tua­let. privatfoto

Kat­te hvæs­ser in­stink­tivt klø­er, men det er ikke al­tid, at men­ne­ske og kat er eni­ge om, hvil­ke ma­te­ria­ler der er mest vel­eg­ne­de til ud­fø­rel­se af ri­tua­let. privatfoto

?Vi får ofte spørgsmål om katte, der hvæsser kløer forskellige steder, hvor ejeren synes, det er ubelejligt. Forleden var det AK, der spurgte: ”Min kat hvæsser kløer på hjørnet af sofaen. Den har et fint kradsetræ, som står midt i stuen, men det bruger den aldrig. Jeg har set den hvæsse kløer på træerne i haven, men alligevel skal sofahjørnet have en ordentlig tur en gang imellem, selvom vi skælder ud”. !Alle katte har et medfødt instinkt for at hvæsse kløer. Det er en kombination af vedligeholdelse af kløerne samt en markeringsadfærd. På poterne mellem trædepuderne sidder der små duftkirtler, som afgiver duftstof, hver gang katten hvæsser kløer f.eks. op ad et træ eller en sofa. Ud fra markeringshensyn hvæsser katten helst kløer i noget, der sidder i ”kattenæse-højde”, ofte et møbelhjørne eller træ ved en ”indgang”, hvor duftmarkeringen bliver mest tydelig for andre dyr. Så det, der for os virker som et vilkårligt og dårligt sted, er ofte helt perfekt set fra kattens synspunkt. Hvis problemet skal løses, er det bedst at finde noget andet, som katten kan hvæsse på i det område, hvor den i forvejen hvæsser kløer, da placeringen i rummet er meget vigtig for katten. Dvs. et attraktivt hvæssetræ lige ved siden af sofahjørnet eller en hvæssemåtte på væggen i indgangen. Det er vigtigt at gøre hvæssematerialet og området attraktivt for katten. Nogle katte er vilde med hessian, andre kan bedst lide gammeldags dørmåtter eller stof med en grov, stærk struktur. Det er vigtigt, at man prøver sig frem og finder et materiale, som tiltrækker den enkelte kat. Det kan være en god idé at påføre duftstoffer såsom baldriandråber eller catnip på hvæssemåtten. Katten vil gerne kunne lægge hele vægten i, når den hvæsser kløer, så derfor skal et fritstående kradsetræ stå meget fast, og måtter og kradsebræt skal sømmes fast. Hvis katten føler, at kradsetræet giver efter eller flytter sig, har den måske ikke lyst til at bruge det. Hvis det ikke kan lade sig gøre at finde et attraktivt alternativ til sofahjørnet, kan man sprøjte vand fra en vandpistol på, hver gang katten hvæsser kløer i sofaen, men det kræver jo, at man har tid til at sidde vagt i stuen for at holde øje med katten. Evt. kan sofaen dækkes til med stanniol eller andet ubehageligt materiale. Katte, der kun bor i lejlighed, har ikke stort slid på kløerne. Der kan det være en fordel at klippe kløerne med jævne mellemrum, men så skal man også regne med, at de får en ordentlig hvæssetur derefter. Normalt er kløerne knivskarpe igen 1-2 dage efter, de er klippet. Hvis man er lidt usikker på, hvor meget man kan klippe af, kan dyrlægen eller en erfaren katteejer måske hjælpe første gang. Der er sjældent behov for at klippe kløer på katte, der går ud. For det første slider de mere på kløerne, og for det andet har de behov for at have lidt længere kløer, når de skal klatre i træer og forsvare sig mod andre katte. I Danmark er det (gudskelov) ikke tilladt at fjerne kløerne operativt, som man kan se det i USA. Men instinktet for at hvæsse kløer er så stærkt, at man kan se katte udføre hvæssebevægelser, selvom kløerne er fjernet.Pia Bisgaard dyrlæge