Katten kaster op

Der kan være flere årsager til, at den har ændret adfærd

Det allervigtigste er dog, at katten spiser, hellere sit normale foder end ingenting. MODELFOTO

Det allervigtigste er dog, at katten spiser, hellere sit normale foder end ingenting. MODELFOTO

? Vi har en kastreret hankat på 12 år, Mikkel. Vi fik ham som lille killing for mange år siden. Han har aldrig været syg, og vi har altid fået ros fra dyrlægen, fordi Mikkel holder sig så flot. Men over de nogle måneder har Mikkel tabt sig lidt. Vi synes, han sover meget, og han drikker mere, end han plejer. Han har altid kastet hårboller op med jævne mellemrum, især udenfor. Men nu kaster han op næsten dagligt indenfor i huset. Så vi har snakket om, det kunne skyldes sukkersyge eller dårlige nyrer? A.V., Hjørring ! Symptomerne med vægttab og polydipsi (katten drikker meget meget), kan hos den gamle kat være symptom på mange forskellige sygdomme. Sukkersyge (Diabetes Mellitus) er en af dem. Men dårlige nyrer, tandproblemer eller kronisk infektion kan være andre årsager. Som udgangspunkt må I starte med at få Mikkel grundigt undersøgt hos jeres dyrlæge! Forandrede værdier i blodprøver og/eller urinprøve kan være indikation på problemer med sukkerstofskiftet eller med nyrefunktionen. For kattens vedkommende er kronisk nyreinsufficiens en af de mest almindelige sygdomme, vi ser hos de ældre katte. Nyresvigt kan være akut eller kronisk, eller en kombination af begge. Katten har en enorm reservekapacitet i sine nyrer og kan opretholde næsten normal balance i blodet indtil mere end 75 procent af nyrevævet er afficeret. Derfor opdager vi oftest relativt sent i forløbet, at katten er nyresyg. Derudover har katten en tendens til at kompensere for de dårlige nyrer i meget lang tid, før de pludselig ¿vælter¿, og ejeren får fornemmelsen af at katten er blevet akut syg. Selvom det egentlig drejer sig om en kronisk proces med et langvarigt forløb, som pludselig får en akut forværring af sygdommen. Kroppens væskebalance styres gennem nyrernes udskillelse og koncentrering af urin. Når nyrevævet ødelægges, påvirkes også kattens evne til at koncentrere sin urin. Urinen bliver tynd, den ser lysere ud, og vægtfylden er mindre (måles på urinprøve hos dyrlægen). Så katten taber mere væske, bliver dehydreret, og derfor også mere tørstig. Vi kalder symptomerne polyuri(tisser meget) og polydipsi (drikker meget). Fordi Mikkel tisser udenfor, har I selvfølgelig ikke mulighed for at bedømme, om han reelt tisser oftere og i større portioner Nyrerne fungerer som kroppens rensefilter for forskellige stoffer i blodbanen, bl.a. urinstof. Når nyrerne ikke fungerer optimalt, ophobes urinstof i blodbanen. Det forhøjede urinstof kan måles i en blodprøve, hvor vi også kan måle værdier for selve nyrernes funktion. Forhøjet urinstof i blodet virker som en forgiftning i blodbanen, katten bliver syg, træt og får kvalme(og madlede!) og opkastninger. Når urinstoffet ikke kan udskilles tilfredsstillende gennem nyrerne, udskilles det andre steder, f.eks. gennem slimhinderne, derved får patienten dårlig ånde eller ildelugtende slimhinder. Urinstof er en kvælstofholdig forbindelse, som også kan medføre ætsninger eller sår i mundhulen hos katte med kronisk nyreinsufficiens. Disse forhold gør, at mange nyresyge katte taber vægt, og ikke spiser som de skal. Behandlingen retter sig mod, at få katten over sin ¿akutte krise¿, og derefter skåne og afhjælpe nyrefunktionen med specialfoder og evt. medicin. Katte med kronisk nyreinsufficiens kan med den rette behandling, i heldige tilfælde leve op til flere år med lidelsen! Når katten bliver akut syg er den mest effektive behandling at indlægge katten nogle få dage. På dyrehospitalet behandles katten med væske intravenøst, så blodkredsløbet og nyrerne skylles fri for det ophobede urinstof. Hvis der er tegn på betændelse eller andre sygdomme, behandles katten samtidig med medicin, antibiotika mm. Hvis det er muligt bør man også fodre med en speciel nyrediæt til katten, så den får dækket de specielle behov den har. Som jeg tidligere har nævnt her i ¿Spørg om dyr¿, kan katte ikke tåle at sulte i lang tid, så det allervigtigste er dog, at katten spiser, hellere sit normale foder end ingenting! Hvis Mikkel lider af kronisk nyreinsufficiens, kan fodring med det rette foder og evt. medicinering medvirke til at forlænge livet for Mikkel, og forbedre hans livskvalitet, mens han lever. Pia Bisgaard, dyrlæge