Kayke har været Norden rundt

Kayke, nyt brasiliansk angrebshåb hos AaB i Superligaen i fodbold, tog i går hul på trin 3 i sin Tour de Skandinavien.

Jørn Eriksen,
Brasilianske Kayke er tilbage hos AaB. Foto: Scanpix
Fodbold 1. februar 2011 08:08

Efter ophold som lejesvend i svenske BK Häcken i foråret 2010 og norske Tromsø i efteråret 2010 har Kayke Moreno de Andrade Rodriques nu snørret fodboldstøvlerne til en tørn som lejesvend for AaB i danskfodbold foreløbig fem måneder frem i tiden med den krølle, at AaB har en købsoption spundet i halen af netop den aftale. Netop svenske BK Häcken er på menuen for cheftræner Kent Nielsens AaB-tropper i en testkamp i Sverige i dag, og efter sin allerførste træning mandag kunne Kayke altså bejle til at komme i aktion mod sin tidligere svenske klub. Syg efter ankomsten - Det er ikke fordi, jeg ikke kender til kulden i Skandinavien. - Den lærte jeg at kende i Tromsø, men jeg har været lidt syg efter ankomsten til Aalborg, forklarede Kayke efter at have fået et varmt bad i kølvandet på mandagens formiddagstræning. Småskavankerne med sygdom kan betyde, at Kayke bliver sat på skånekost i tirsdagens testkamp, hvor Kent Nielsen selvsagt er pisket til at tage hensyn til spillernes fysiske tilstand i et hårdt opstartsprogram. Alsidig spiller I norske Tromsø bombede Kayke fem mål ind i 10 kampe i efteråret 2010 og var med til at sikre den norske klub bronzemedaljer. - Jeg ville givetvis have bedst at at få nogle flere træningspas i benene, men jeg ved ikke, hvor megen spilletid, jeg er stillet i udsigt mod BK Häcken, hvor jeg jo selv tidligere har spillet, smågriner Kayke. Han glæder sig til forhåbentlig at være med til spille AaB væk fra nedrykningsfaren i Superligaen. Kayke kan spille flere pladser i offensiven hos nordjyderne, der som bekendt er agterlanterne i Superligaen før forårets kampe.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...