EMNER

KD klar til valget

Gennem de sidste halvandet år har Kristendemokraterne samlet vælgererklæringer.

Der skal indleveres godt 20.000 af disse til indenrigsministeriet for at få lov at stille op til næste folketingsvalg. Ministeriet har nu godkendt disse 20000 erklæringer og KD er klar til næste stemmeseddel. Mange i Jammerbugt Kommune har været imødekommende og straks udfyldt en erklæring, det vil vi udtrykke vores store tak for. I har gjort det muligt at vende tilbage på Christiansborg. Når KD igen kommer derind vil vi arbejde for at genoprette skævvridningen af Danmark. Udkantsområderne skal have en form for udviklingsstøtte, i stedet for afvikling, som det foregår nu. KD vil altid arbejde for den svage, og støtte hvor det er nødvendigt. Vores samfund er bygget på det kristne grundlag, det skal vi fastholde på alle områder. Demokrati og kristentro følges ad. Vi skal fastholde begge dele i fremtiden, derfor er det godt at KD igen kan komme på Christiansborg.