Kedelig flymad har en årsag

Læs den overraskende grund til, at al flymad smager så trist

Arkivfoto

Arkivfoto

KØBENHAVN:Kender du det? Du sidder på et fly, og glæder dig til at få flymaden serveret. Men når papæsken ankommer, og du får den første gaffelfuld i munden, så smager maden uendelig kedeligt.

Det er ikke nødvendigvis madens kvalitet, den er gal med, viser nye studier.

I stedet peger ny forskning på, at den forstyrrende brummen, som flyet laver, når det er i luften, ødelægger vores smagsoplevelse ombord, skriver Videnskab.dk

Immun umami

Det er især evnen til at smage sødt og salt, som undertrykkes af ubehagelig baggrundslyd. Til gengæld ser det ud til, at umami-smagen er immun over for lyd. Det får forskerne til at spekulere i, om flymad i fremtiden skal have mere umami-smag.

Umami findes i særlig høj grad i tomater, og det har forskerne bemærket.

- Når folk er ude og flyve, bestiller de tomatjuice og Bloody Mary oftere end andre steder, siger smagsforsker og professor ved Oxford University, Charles Spence til Videnskab.dk.

Meget tyder på, at det ikke er tilfældigt, selvom folk måske ikke ved, hvorfor de bestiller den type drink.

Ud over at vælge flymad med umami-smag, så kan en løsning også være at spise flymaden med jazzmusik i ørerne. Blød jazz skaber simpelthen en mere smagelig atmosfære.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.