Kedeligt bliver det aldrig

Annelise Vignæs bliver 60, men fortsætter karrieren

RAKKEBY:Søndag fylder Annelise Vigsnæs 60 år. Overskriften kunne også hedde: Livet i alvor og fest, som er titlen på hendes underholdningsprogram. Det tager hun rundt med i det meste af Vendsyssel til stor glæde for mange, især ældre. - Også for mig selv. Det har stået på i snart 15 år, men bliver oftere og oftere - sidste år 10-11 gange. Jeg kan ikke undvære det - det giver utroligt meget. For eksempel oplever hun, at selv tilskuere, man tror er helt fraværende, liver op og deltager med hele kroppen. I et af indslagene tager hun fat i en mandlig tilskuer og danser med ham. - Jeg har oversat "Darling Go Home, Your Husband is ill" til vendelbomål: "Grethe gå hjem, din mand er vag". Den bliver modtaget godt. Annelis Vigsnæs skifter repertoiret ud, men optræder for tiden med sketches og tekster af Møllehave og Willy Breinholst og Benny Andersen samt egne og gamle danske sange. - Jeg stoppede med at spille Vrå Revy midt i 90erne, men det her er lidt ligesom min egen revy. Man får en fornemmelse af at være ung igen, og nu tør jeg meget mere - både med at involvere publikum og også være lidt fræk ind imellem. Familien flyttede til Vendsyssel for 30 år siden. - 1. august har vi boet her vores halve liv - er vi så halvvendelboer, spørger hun med det sædvanlige glimt i øjet. Et par år efter de flyttede til Rakkeby var både hun og datteren med i Sandgravspillene. - Jeg kan jo ikke lade være med at blande mig. Jens Baggesen kom og spurgte: "Jeg tror godt, du kan spille skrap dame!" i Eventyr på en fodrejse. Og så har jeg været med siden - enten på scenen eller som instruktør. - Vores budget er kun på 30.000 kr., og vi har valgt at sige: Ingen penge til en eneste af deltagerne. Derfor har de ind imellem måttet nøjes med mig som instruktør. Hun meldte sig også som formand, da spillene i '89 blev selvejende institution. - Vi var jo selvsupplerende, så ingen kunne smide mig ud, griner hun. Gider ikke være sur Også i sit job som lærer er der ofte kontant afregning og umiddelbar respons fra eleverne. Dér kan hun også spille skrap dame, men det er sjældent. - Jeg kan godt blive gal, men det vigtigste er at sørge for, at børnene har det godt. I et godt arbejdsmiljø kan man lære dem næsten, hvad det skal være. Annelise Vigsnæs er i arbejdsgruppen "Mobning ud af skolen" - et arbejde hun selv kalder meget væsentlig. Hun synes også, at det er vigtigt, at skolen udvikler sig. - Efter ferien begynder vi med computere i undervisningen: De skriver direkte til mig og jeg til eleverne, som selv tager stilling. De skriver logbog og vurderer deres eget arbejde, men får vores råd. Annelise Vigsnæs har en klasse med sproglige vanskeligheder. - De starter nu i 7. klasse, og vi har nået langt med musik og sang i undervisningen. Det er godt og spændende. Selvfølgelig har hun også drama med frivillige fra 4.-7. klasse. - Jeg siger til dem, at jeg ikke gider blive sur, for jeg er her også frivilligt. Med 60 års-dagen er det også rigtigt. Men Annelise Vigsnæs har ingen planer om at stoppe lige med det samme. - Min mand er netop gået af, fordi han skulle. Men jeg er ikke klar til at stoppe endnu. Jeg holder af at undervise de unge - man kan blive helt høj af det, f.eks når noget lykkes. Men jeg er også priviligeret af at have nogle dejlige unger og gode kolleger. Et hårdt opgør I 17 år var Annelise Vigsnæs inspektør på Rakkeby Skole. Hun græd, da hun gik af for fem år siden. - Jeg var utrolig glad for jobbet. Jeg fik ofte knus og smil - der var kun 100 elever, så jeg savnede det, da jeg kom til Bagterp Skole med 700 elever. Men jeg har lært, at jeg dybest set er lærer - ikke leder. Rakkeby Skole blev stor nok til at få en viceskoleinspektør, men det betød flere timers undervisning for inspektøren. - Det var umuligt for mig at klare inspektørjobbet og samtidig undervise 16 timer. Jeg måtte lave ventrehåndsarbejde og sige til elever eller forældre, at jeg blev nødt til at gå, for jeg skulle til et møde. Hun og en kollega forlangte flere timer til jobbet, men politikerne afviste det. - Man skal aldrig fortælle politikere, hvad de skal gøre. Men jeg stod fast. Det gjorde ondt, og jeg havde skrupler, men jeg har aldrig hørt et ondt ord om det derude siden - de forstod det. De sidste gange med morgensang var hårde, og de første par år med skolefest sørgede hun for at være ude af byen. - Og vi kørte ikke forbi skolen på vejen hjem. Men i dag kan jeg se, at det var rigtigt for mig. Famlie og venner holder 60 års fest lørdag, og søndag eftermiddag er der reception i forsamlingshuset.

Breaking
Oversvømmelser efter dobbelt skybrud
Luk