Kedsommelig vandalisme

"Getting Up"

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Grafik og lyd holder stilen, men spillet er ensformigt - og ganske ubehageligt.

Indrømmet: jeg hører ikke til dette spils målgruppe. Faktisk har jeg aldrig hørt om titlens store berømthed, Marc Ecko, der angiveligt er en stor kanon inden for både tøjmode og graffiti, som er spillets omdrejningspunkt. Her er så mange blanke mure, biler og togvogne, at det må klø i næverne på enhver "graffitikunstner", som spillet insisterer på at kalde det. Den betegnelse holder bare ikke i byretten, hvor spillets typer ellers må formodes at have deres jævnlige gang. For reelt har man ingen kunstnerisk kontrol. Det gælder blot om at finde de rette lokaliteter og påføre malingen i de forud fastlagte mønstre, inden tiden løber ud. Det er sikkert realistisk nok - de fleste graffitimagere kan som bekendt hverken tegne eller stave. Men det er altså ikke særlig udfordrende. Og omtrent lige så underholdende som at se maling tørre. "Respekt" Spillet forherliger det frie gadeliv, hvor man lever efter sine egne regler - uden at ligge under for samfundets småborgerlige normer. Det handler om frihed og oprør, forstår vi. Og så tidens vel nok mest misbrugte trylleord: "respekt". Som man altså her vinder ved at vandalisere det offentlige rum og gennemtæve folk, der mere eller mindre tilfældigt kommer i vejen. Når du har banket de andre graffitimalere ned, kan du hugge deres maling - og overmale deres "tags", som det kaldes i de kredse, når man tisser sit territorium af ved at male grimme bogstaver på andres ejendom. Ofte er det nødvendigt at klatre op ad mure, springe fra tag til tag og balancere på smalle afsatser. Jo, man må lide for kunsten. Grafikken er ikke specielt detaljeret, og gaderne er påfaldende tomme. Men spillet tegner et stilsikkert billede af dyster storbyslum. Og lyden er faktisk glimrende. En del af dialogen virker ganske vist ufrivilligt komisk, men effekterne overbeviser, og musikken skal nok falde i målgruppens smag. Alt er naturligvis pakket ind i en lind strøm af bandeord, løstsiddende tøj og mutte, aggressive attituder. Det ligner den ægte vare. Men enhver med en ægte interesse for malerkunst må føle sig håbløst begrænset af spillets mekaniske og ensformige mønster-kopiering. Og for de 349 kr. spillet koster, kan man trods alt købe en del dåser spraymaling.