Odense

Keflico A/S overtager konkurrent

Støvring-virksomhed har købt forretningsområde af Odense-firma

1. januar 2008 rykkede Keflico A/S fra Aalborg til Juelstrupparken i Støvring med en firmafacade direkte ud mod Motorvej E45. Foto: Claus Søndberg

1. januar 2008 rykkede Keflico A/S fra Aalborg til Juelstrupparken i Støvring med en firmafacade direkte ud mod Motorvej E45. Foto: Claus Søndberg

Efter længere tids forhandlinger har virksomheden Keflico A/S i Støvring for et ikke oplyst tocifret millionbeløb overtaget alle hårdttræsaktiviteter fra selskabet Møller & Sørensen A/S i Odense med virkning per 20. januar. - Overtagelsen inkluderer ikke de nuværende medarbejdere eller de fysiske rammer for hovedsædet i Odense. Vi overtager alene selskabets lagerprodukter samt kunderelationer, pointerer administrerende direktør hos Keflico, Per S. Andersen. Efter planen flyttes samtlige hårdttræsaktiviteter hos Møller & Sørensen A/S i Odense nu til Keflicos store nyetablerede lager i Støvring, hvor der ifølge direktøren er plads nok til en større udvidelse af lagerkapaciteten. Aftale med STARK lokkemad Et væsentligt motiv for handelen har ifølge Per S. Andersen været, at aftalen også indeholder en 3-årig hovedleverandøraftale med Møller & Sørensens søsterselskab STARK.