Keld & Hilda på Pigernes Kro

Musik 25. marts 2003 07:00

HOBRO: Den populære duo Keld & Hilda, der siden 1976 har fået folk i alle aldre til at nynne med på deres sange, kan onsdag 2. april opleves på Pigernes Kro i Sdr. Onsild. Efter at have sat danmarksrekord med ni sejre i Dansk Melodi Grand Prix har Keld Heick i de senere år koncentreret sig om tv-arbejdet, som har gjort ham til en populær studievært på forskellige stationer, blandt andet TV2's Lykkehjulet og DR tvs Musikbutikken. Hilda har været organisator og det kreative samlingspunkt for kæmpesuccesen Nykøbing F. revyen i årene 1993-1998. Duoens repertoire strækker sig vidt - fra viser over revy til pop, og på deres seneste cd, "Hit med Heick", viser de helt nye sider af sig selv. Cd'en indeholder stilarter som tresserrock, irsk inspireret folkemusik, country og gospel. Keld og Hildas mange sølv-, guld- og platinplader vidner om stor folkelighed gennem fire årtier, og Grammy-statuetter er beviset på om den respekt som kolleger, branchefolk og journalister viser dem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...