Keller er NM-klar

Torben Keller flashede næverne i fin stil, da han bankede en svensker i weekendens landskamp. Nordjyden viste han er klar til Nordiske Mesterskaber.

Torben Keller (t.h.) er på plads i Team Sauerland, og det begejstrer promotor Nisse Sauerland.
Foto: Claus Søndberg

Torben Keller (t.h.) er på plads i Team Sauerland, og det begejstrer promotor Nisse Sauerland. Foto: Claus Søndberg

Danmarks bedste amatørbokser, Torben Keller fra Pandrup BK, fik en god opvarmning til den kommende uges Nordiske Mesterskaber, da han sikkert vandt sin kamp ved lørdagens landskamp mellem Danmark og Sverige. I sidste øjeblik fik Torben Keller ny modstander, og det blev således ikke til et revancheopgør fra NM-finalen i 2009, hvor Keller besejrede Leon Chartoi. I stedet kom han op imod Salar Nazar Taha, og han blev besejret forholdsvist sikkert med 12-5. - Jeg skulle lige bruge første omgang til at finde ud af ham, for han er en forholdsvist akavet bokser, så jeg skulle ordentligt ind på ham, siger Torben keller. I tredje omgang var Keller endog rigtig tæt på at afgøre kampen før tid, da han ramte svenskeren med et særdeles solidt lverhug. - Der så han godt nok ud som om, han var på vej til at falde ned af en skrænt, men han fik holdt sig oppe. 20 sekunder mere, så havde jeg haft en god chance for at følge op, og så havde jeg stoppet ham, siger Torben Keller. Danmark vandt landskampen med 7-2 i kampe.