Pandrup

Keller er rolig før debut

Den nordjyske bokser har ingen problemer med nerverne, før lørdagens éntre i de professionelles rækker.

Torben Keller møder en rutineret men meget lidt succesfuld hviderusser i Frederikshavn den 21. april. Foto: Thomas Vinther

Torben Keller møder en rutineret men meget lidt succesfuld hviderusser i Frederikshavn den 21. april. Foto: Thomas Vinther

Efter en lang og gloværdig karriere som amatør debuterer Pandrup-bokseren Torben Keller lørdag aften som professionel ved et stævne i Herning. Og nordjyden ryster ikke på hånden. - Jeg føler mig fuldstændig klar til opgaven. Vægten har været perfekt under hele træningsforløbet, og jeg glæder mig egentlig bare til at komme i gang. Jeg skal jo op i ringen og lave det, jeg godt kan lide, så jeg synes ikke, der er tale om nerver. Jeg er bare spændt, siger bokseren. Han har trænet hårdt op til kampen - blandt andet i Berlin. - Jeg har lagt en gameplan, der hedder, at jeg lige skal ud og se tingene an i første omgang, så jeg lige får vænnet mig til, at hjelmen er væk, og så er det min plan at begynde at score mere fra anden omgang. Jeg skal ikke buse frem fra start, men det har nu aldrig været min stil.