Keller videre med bravour

Den nordjyske amatørbokser Torben Keller fra Pandrup BK leverede en stærk og fejlfri kamp, da han ved VM i Milano udboksede sin mongolske modstander Otgonjargal Jargal.

Torben Keller uddelte øretæver i sin første kamp ved VM. Foto: Michael Koch
Boksning 3. september 2009 14:40

22 træffere mod fire noterede dommerne i Torben Kellers favør, da matchen var slut, og dermed kan nordjyden nu begynde at tænke på næste runde i 69 kg-klassen, hvor der oprindeligt var 55 boksere med, men hvor man nu er nede på 32. Torben Keller var foran 7-2 efter første omgang, og satte tingene på plads i anden, som han vandt med 9-1, hvorpå han sluttede kampen med 6-1 i tredje runde. Hans kamp i anden runde er planlagt til søndag, og her kommer Torben Keller til at stå over for Jakhongir Ubaydulloev, Tajikistan. - Jeg kender ham ikke, men tror på, at jeg har en god chance. Det er en fordel for mig, at jeg har været i kamp, mens min kommende modstander fik en fribillet i første runde, siger Torben Keller.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...