Kend din pc

* FOTO13 - (pil mod ”CPU info” - INGEN BILLEDTEKST) *
EMNER 21. marts 2007 05:00

{ Det gratis program SIW kan afsløre alt om pc’ens indre. Og det er nyttig viden - både for nørder og nybegyndere. For hvis computeren strejker, og du søger hjælp, bliver du sikkert mødt med en række spørgsmål om maskinens bestykning. Og så er det jo rart at have en udskrift klar i skuffen. Programmet viser ikke kun data om hardware som bundkort, bios, processor, drev og hukommelse. Du kan også se vigtige oplysninger om styresystemet og de programmer, du selv har installeret. Den samlede oversigt kan gemmes i en logfil eller printes ud, så du har oplysningerne klar, selv om pc’en nægter at starte. Programmet virker med næsten alle Windows-versioner - fra 98 til Vista. Det skal ikke installeres - men køres blot ved at dobbeltklikke på filen. Hermed kan det let afvikles fra en usb-nøgle. Se mere og hent dit eksemplar fra: www.gtopala.com.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...