Kender du denne røver?

Politi offentliggør overvågningsbilleder af væbnede røvere i Kvickly i Aars.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Billederne fra Kvicklys eget overvågningskamera kan måske hjælpe politiet med at finde de tre-fire gerningsmænd. Her en af røverne.

Efter tre dages efterforskning er politiet ikke kommet nærmere identiteten på de tre eller fire røvere, der fredag aften begik et væbnet røveri i Kvickly i Aars. Derfor har Himmerlands Politi nu offentliggjort billeder af flugtbilen samt billeder fra Kvicklys overvågningskamera, der viser tre af gerningsmændene. - Vi håber, at der er nogle, der kan genkende de tre mænd, vi har billeder af, og ikke mindst kan hjælpe os med at finde ud af, hvor flugtbilen befinder sig, siger kriminalassistent Erling Lyngby Laursen fra Himmerlands Politi. Røverbil fra Løgstør Bilen blev stjålet fra Sønderport i Løgstør i tidsrummet torsdag klokken 17.00 til fredag klokken 11.15. Det er en blågrå Audi 100 fra 1991 med alufælge og har registreringsnummer XT 53 743. Især bilens brede baglygteparti får den til at skille sig ud, oplyser Himmerlands Politi. Ud fra billederne af røverne kan politiet konstatere, at den ene har en jakke på af mærket Hummel og med rundt logo, der muligvis er DBUs logo på brystet i venstre side og anden tekst i højre side. Røver med nylonstrømpe Røver nummer to bærer en violet jakke med hvide striber, og han har trukket en nylonstrømpe over hovedet. - Manden på billedet er tilsyneladende en person med mørk hud, men på grund af den mørke strømpe, er det svært at se, hvor mørk hud der er tale om, påpeger Erling Lyngby Laursen. Den tredje gerningsmand har lys hud og har en hue på med tekst i nakken. Politiet håber, at nogle kan genkende huen. Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet, kan Himmerlands Politi træffes på 114.