Kender du din egen by?

Turistværterne bliver nu uddannet til at guide kunderne bedre om Aalborgs seværdigheder

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Cathrine Billund Kallehauge fra VisitAalborg havde en blandet forsamling med, der talte kolleger fra turistkontoret, men også personale fra hoteller og museer.

AALBORG:Aalborg har mere at byde på, end man lige tror.

Selv rutinerede turistfolk fik ny viden om deres egen by, da VisitAalborg onsdag havde premiere på et helt nyt tiltag. 25 af byens turistværter var med på rundvisning i den by, som deres kunder bevæger sig rundt i.
Inspirationsturen kom omkring Nordkraft, Musikkens Hus, Utzon Centret, Gråbrødre Kloster, Langes Kunsthåndværk, Jens Bangs Stenhus og Lindholm Høje Museum, hvor deltagerne fik set og fortalt om de steder, som de henviser deres gæster til.
- Det er rigtig godt og lærerigt. Selv om turister i dag har adgang til mange oplysninger via nettet, vil mange af vores gæster gerne have en personlig betjening, og det er vigtigt, at vi bliver bedre uddannet til hjælpe dem, siger Tinne Viborg, hotelchef på Hotel Phønix i Aalborg.
Selv fik hun for første gang besøgt Gråbrødre Kloster, der ligger under gågaden, og hotelchefen har noteret sig det som en oplagt mulighed for personalet at vise hen til.
VisitAalborgs strategi er at dyrke værtskabet som et supplement til den kendte turistinformation, og inspirationsturene skal være med til at styrke værtsrollen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.