EMNER

Kender du typen i de fire kommuner?

JAMMERBUGTEN:Hvad er det for mennesker, der fra 2007 skal finde sig til rette i et mere eller mindre selvvalgt fællesskab i en ny storkommune? Vi har taget temperaturen på lokalbefolkningen i Jammerbugten, fra Pandrup i nordøst til Fjerritslev i vest. Fire tilflyttere, alle med en del år på bagen som beboere i bugten, har givet deres bud på folkekarakteren i deres hjemkommune. Zoo-direktør Henning Julin, Pandrup, kom til Nordjylland fra København for 18 år siden. - Folk her i kommunen er rare, og man gør ikke stort postyr ud af tingene. Men man lader sig heller ikke imponere. Det gælder sikkert alle indbyggere i Jammerbugten. - Når man laver aftaler med folk i erhvervslivet, som jeg kender mest til, kan man stole på den holdes. - Der er mange, der pendler til gode og indbringende job i Aalborg, og vi har da også fået vores eget Hellerup, Klostermarken i Pandrup, griner Henning Julin. - Det betyder så også, at der ikke er så meget tid til det lokale liv, når man har travlt med job i storbyen. Pandrup er blevet lidt sovebyagtig. Stor solidaritet Fra Birkelse siger sognepræst Benthe Kleon Jeppesen, som kom hertil for otte år siden, at hun oplever folk i Aabybro Kommune som solidariske og hjælpsomme. - Men mange yngre familier har så travlt med to job, børn og hus, at de ikke har tid til at involvere sig i lokalsamfundet. - Det gælder nok overalt i landet, lyder hendes bud. - Jeg har set stor hjælpsomhed i de små samfund. Man påtager sig et ansvar for ens medmennesker. Det er den generelle tendens. - Hos ældre folk har jeg oplevet meget faste holdninger, ja en stejl vilje, og der er en tendens til, at de unge lidt for kritikløst overtager deres forældres holdninger, også selv om de har været væk en tid for at få en uddannelse og så vender tilbage. - Men jeg oplever også, at mange har et stærkt tilhørsforhold og er stolte af deres egn. Et anderledes folk Fra Tranum i Brovst Kommune fortæller forfatteren Inge Eriksen, at der er tydelig forskel på folk i Han Herred og dem i Himmerland og Vendsyssel. - Her tager man tingene sådan lidt mere sidelæns. Man er mere omgængelig, har humor, og man griner sammen i stedet for ad hinanden. Man bruger heller ikke de store ord, men man har helt klart sin mening om tingene, siger Inge Eriksen med overbevisning. - Folk er trofaste og stabile, og de render ikke af pladsen. Man er skolelærer til man går på pension, men sådan er det nok i hele Jylland. I forandring - Holdningen og stemningen blandt folk i Fjerritslev har ændret sig meget, siden vi kom hertil for 24 år siden. Det fastslår lektor Bjarne Sloth Christensen, Kollerup, der underviser på Fjerritslev Gymnasium. - Dengang var man helt uhyggelig lokalpatriotisk. Tilflyttere var mistænkelige pr. definition, og det var helt galt, da gymnasiet skulle bygges, mindes Bjarne Sloth Christiansen. - Så kom der jo SF'ere og det der var værre hertil, sagde man. Nu er der en meget mere åben holdning, og der er ikke de samme traditioner og holdninger. - Men det er stadig et samfund, hvor alle ved alt om alle. Og man ved også, hvornår nogen har brug for hjælp, og så gør man noget, fortæller Bjarne Sloth Cristensen af egen erfaring. - Det betyder også noget, at der ikke er den samme store beskæftigelse inden for landbruget, som der har været. Selv om vi stadig har meget landbrug, overtager sønnerne ikke automatisk de gamle slægtsgårde. - Der pendles, og vi bruger internet og bredbånd i de fjerneste kroge af kommunen. Udviklingen er også nået til Fjerritslev.