Kender I skoler?

DEBAT

Jeg har gennem lang tid fulgt skoledebatten med stor interesse, især de mange læserbreve. Den kritik af byrådene synes jeg har været meget hård og en del usaglig. De forskellige byråd må følge regeringens spareplaner. De næste er så: Hvordan gør de det på bedste måde? For ligegyldigt hvad så er der ingen, der vil undvære deres gode skole. Vel, men vi kan jo ikke både være en krigsførende nation og samtidig have råd til de mange skoler. Tænk på det. Men det, jeg så kunne bebrejde byrådet for: Har I kørt rundt og set på de forskellige skoler og set, hvad de har af grønne områder osv. Hvor mange i byrådet kender alle skolerne i kommunen?