Kendt ansigt til Aalborg Zoo

Lars Jeppesen forlader efter seks år jobbet som køkkenchef på Ranum Efterskole College og vender hjem til Aalborg

Lars Jeppesen skal stå i spidsen for Restaurant Skovbakken og de øvrige spisesteder i Aalborg Zoo. Foto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Lars Jeppesen skal stå i spidsen for Restaurant Skovbakken og de øvrige spisesteder i Aalborg Zoo. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG:Lars Jeppesen bliver fra 1. september ny leder af Restaurant Skovbakken og de øvrige spisesteder i Aalborg Zoo.

Han er et kendt ansigt i Aalborg, hvor han tidligere har drevet restaurant på isbryderen Elbjørn. Senest har han i seks år regeret i køkkenregionerne på Ranum Efterskole College i Vesthimmerland. Efterskolen er vokset til en af landets største med cirka 400 elever, hvoraf mange er elever med udenlandsk baggrund.

Fra Ranum medbringer Lars Jeppesen også inspiration fra flere rejser sammen med skolens elever, og han har været flere steder i verden for at samle indtryk og inspiration til sin madlavning. De erfaringer bringer han med til gæsterne i Aalborg Zoo.

- Maden i kioskerne skal være den lille oplevelse i den store oplevelse og afspejle de dyrerige omgivelser og havens aktiviteter året igennem. Der er mange muligheder for at forbinde oplevelserne i zoo med interessante madhistorier og give gæsterne små overraskelser med på turen rundt i haven, siger Lars Jeppesen.

I Restaurant Skovbakkens kursus- og selskabslokaler er ambitionen at servere tematiserede menuer, der også har reference til dyrenes eksotiske levesteder.

Lars Jeppesen bliver samtidig en del af zoos ledelsesgruppe.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.