Politik

Kendt irakisk tegner dræbt kort efter demonstration

Maskerede mænd trængte ind i kendte tegners hjem og dræbte ham og hans kone på stedet.

Torsdag aften trodsede tusinder et udgangsforbud i Bagdad og gik på gaden igen. Siden tirsdag er mindst 21 mennesker ifølge Iraks menneskerettighedskommission blevet dræbt og over 1000 er blevet såret.

Torsdag aften trodsede tusinder et udgangsforbud i Bagdad og gik på gaden igen. Siden tirsdag er mindst 21 mennesker ifølge Iraks menneskerettighedskommission blevet dræbt og over 1000 er blevet såret.

BAGDAD: Antallet af dræbte stiger i Irak, hvor tusindvis af mennesker fortsætter protester mod regeringen mange steder i landet, selv om sikkerhedsstyrker skyder med skarpt og anvender tåregas.

Torsdag aften trodsede tusinder et udgangsforbud i Bagdad og gik på gaden igen. Siden tirsdag er mindst 27 mennesker dræbt ifølge politiet og hospitalskilder. Ifølge Iraks menneskerettighedskommission er over 1000 er blevet såret.

Urolighederne har været særlige intense i byerne Nasriyah, Kut og Amara i den sydlige del af Irak.

I Basra blev den kendte karikaturtegner og systemkritiker Hussein Adel Madani og hans kone dræbt i deres hjem - få timer efter de havde deltaget i en demonstration.

Øjenvidner siger, at maskerede mænd stormede ind i parrets lejlighed og skød dem. En toårig datter fik lov at leve.

Demonstrationerne er rettet mod påstået magtmisbrug, inkompetence og korruption i landets et år gamle regering, og er den hidtil største udfordring for premierminister Adel Abdul-Mahdi.

Demonstranterne siger, at arbejdsløsheden er taget mere og mere til, og mange offentlige ydelser er blevet forringet.

- Vi kræver job og bedre offentlig service. Vi har forlangt det i årevis, men regeringen har aldrig reageret, siger den 27-årige Abdullah Walid til AFP.

Et stort antal soldater er blevet placeret ved Den Grønne Zone, hvor regeringsbygninger og ambassader ligger.

Den magtfulde shiamuslimske leder Moqtada al-Sadr spøger i kulisserne og opfordrede for nylig til generalstrejke.

Sadr stod også bag masseprotester i Bagdad i 2016, da tusinder af hans tilhængere stormede den strengt bevogtede Grønne Zone, som huser regeringsbygninger og udenlandske ambassader.

Menneskerettighedsgruppen Amnesty International siger, at myndighederne øjeblikkeligt må kalde sikkerhedsstyrkerne tilbage og sikre ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Ifølge Amnesty anvender sikkerhedsstyrkerne overdreven magt. Gruppen siger også, at regeringen må sørge for, at der må iværksættes efterforskninger af de mange drab på demonstranter.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst