Kendt sanger til Haiti-koncerten i Thisted

Sangeren og sangskriveren Anne Dorte Michelsen bliver "topnavnet" i Thy-Hallen

Anne Dorte Michelsen går på scenen i Thy-Hallen i Thisted under "Hjælp Haiti-koncerten". Arkivfoto

Anne Dorte Michelsen går på scenen i Thy-Hallen i Thisted under "Hjælp Haiti-koncerten". Arkivfoto

Sangeren og sangskriveren Anne Dorte Michelsen bliver "topnavnet", når der tirsdag aften er "Hjælp Haiti"-koncert i Thy-Hallen i Thisted Det er lykkedes Allan Ekström fra Nordvestjysk Pigekor, der er primus motor bag støttekoncerten, at få den kendte sanger til at medvirke. Anne Dorte Michelsen blev først kendt, da hun var med i Tøsedrengene. Siden blev det til pigegruppen Venter På Far, ligesom hun i øvrigt har en solokarriere og har udgivet flere albums. Specielt albummet "Næste Dans" fra 1986 blev solgt godt i Norge, Sverige og Japan - sangen "Fortrolighed" blev faktisk titelnummeret i en japansk tv-serie. Desuden medvirker: Nordvestjysk Pigekor, Thisted Kirkes Drenge-mandskor, Morskabsteatret, Tøserne, Thy Koret, Thisted FDF Orkester, Klitmøller Gospelkor og Hjemmeværnsorkestret fra Nykøbing Mors. Tv-journalist Kai Hartmeyer, Stenbjerg, er konferencier.

Forsiden