Kendt skuespiller fortæller om sin depression

Når den kendte skuespiller Henning Jensen holder foredrag på Hjørring Bibliotek onsdag 21. september, handler det om hans personlige erfaringer med depressioner.

Henning Jensen holder foredrag om sine personlige erfaringer med depression på Hjørring Bibliotek onsdag 21. september. PR-foto
Biblioteker 15. september 2011 19:23

Desuden giver han et positivt bud på, hvordan den kan overvindes, og hvordan livet kan leves med et bristet sind. Foredragets sigte er at afsløre depressionens første registrerbare symptomer, at skildre dens forløb, hvordan den kan bremses og ikke mindst at indgive patienten håb og at gøre sygdommen mere forståelig både for den syge og de pårørende Henning Jensen beskriver selv sine oplevelser med ordene: - De pinsler og rædsler, som den depressionsramte kastes ud i, er så grusomme, martrende og invaliderende, at det er usammenligneligt med nogen anden sygdom. Det er som at have åbnet en port til døden. Som at være trådt ind til døden. Som at være død i levende live. Som at dø. Henning Jensen er skuespiller ved Det Kgl. Teater og har i de seneste sæsoner bl.a. spillet hovedrollen i prisbelønnede forestillinger som "Personkreds 3", "En Sælgers Død", "Amadeus", "Kong Lear" og "Pinocchios Aske". På trods af tilbagevendende depressioner har han gennemført en 35-årig karriere, som bl.a. to gange har givet ham dansk teaters fornemste pris, "Årets Reumert", for bedste mandlige hovedrolle. Henning Jensen er medlem af PsykiatriFondens præsidium. Om depression Depression er i dag den tredje største sygdom i verden og tilmed den hurtigst voksende. FN's verdenssundshedsorganisation, WHO, forudsiger at sygdommen depression i 2020, altså om ca. 12 år, vil ligge på 2.pladsen blandt de sygdomme, der bærer verdens sundhedsbyrde, kun overgået af hjerte-karsygdomme, men langt mere udbredt og belastende end f.eks. både cancer og aids. Depression rammer i dag hver 4. kvinde og hver 5. mand. Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Hjørring Bibliotekerne og FOF Vendsyssel. Billetter koster 100 kr. og kan købes på alle Hjørring Bibliotekerne samt på www.hjbib.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...