Aalborg

Kendte skaffede hjælp

Rasmus Prehn var en af 11 kendte nordjyder, der i går stillede op for at skaffe indsamlere til 12. november. Her får han hjælp af den lokale koordinator Lisbeth Bech Poulsen. foto: grete dahl

Rasmus Prehn var en af 11 kendte nordjyder, der i går stillede op for at skaffe indsamlere til 12. november. Her får han hjælp af den lokale koordinator Lisbeth Bech Poulsen. foto: grete dahl

AALBORG:Hver indsamler får i gennemsnit 1000 kr. i indsamlingsbøssen. Derfor var den lokale koordinator i Aalborg, Lisbeth Bech Poulsen fra Dansk Flygtningehjælp også mere end tilfreds, da 11 kendte nordjyder i går skaffede 98 indsamlere til organisationens landsindsamling 12. november efter to timers arbejde ved telefonen. Amtsborgmester Orla Hav (S) blev topscorer, da han skaffede 11 indsamlere. Blandt de kendte nordjyder, der gav en hjælpende hånd var bl.a. folketingsmedlemmerne Rasmus Prehn (S), Jakob Axel Nielsen, direktør Ernst Trillingsgaard og byrådspolitiker Vibeke Gamst (K). Dansk Flygtningehjælp har omkring 400 indsamlere på nuværende tidspunkt, og de vil gerne have 100 indsamlere mere inden 12. november.