Kent hylder breddespillere

Selvom pointudbyttet i foråret måske ikke har levet op til forventningerne, så har AaB’s cheftræner alligevel grund til at glæde sig.

Mathias Hove Andersen
Kasper Kusk (nummer to fra højre) har været en nydelse i AaB-trøjen. Foto: Scanpix
Fodbold 8. april 2012 13:27

Inden forårspremieren havde mange fodboldeksperter peget på, at truppens manglende bredde kunne gå hen og blive et problem for AaB, men selvom den seneste hjemmekamp mod FC Midtjylland blev tabt 2-1, så kunne der ikke sættes en finger på breddespillernes bidrag. - Nicolaj Thomsen og Kasper Kusk gjorde rigtig mange gode ting senest i en svær situation. Det skal forstås på den måde, at vi ikke havde så mange valgmuligheder, og de gav et rigtig godt indtryk. Selvom vi tabte til FCM og var skuffede over det, så fik vi i hvert fald set, at vores trup er en anelse bredere, siger Kent Nielsen. Træneren får da også brug for de unge spillere i truppen, da AaB stadig er ramt af skader og karantæner. Det er således også tilfældet inden søndagens hjemmekamp mod Silkeborg IF. - Jakob Ahlmann har trænet noget at tiden, og så må vi jo se, hvordan det går. Lasse Nielsen og Anders Due kommer ikke til at spille. Vi får Kenneth Emil Petersen tilbage, mens Patrick Kristensen er i karantæne, forklarer Kent Nielsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...