Kent: Ingen stor skandale

AaB's cheftræner fortryder ikke sine fem rokeringer ovenpå pokalnederlaget i Viborg.

Dennis Søndergaard
AaB's cheftræner Kent Nielsen får ikke sine spillere i kamp lørdag. Arkivfoto: Scanpix
Fodbold 1. september 2011 00:36

Fem mand havde Kent Nielsen skiftet ud i startopstillingen i forhold til weekendens Superligakamp i Herfølge. Men efter pokalexiten i Viborg, så cheftræneren ingen grund til at bebrejde sine egne dispositioner. - Hvis resultatet ikke er der, så er det altid det forkerte, man har gjort. Men jeg føler stadig, at det var det rigtige tidspunkt at give specielt Jakob Ahlmann og Lucas Andersen muligheden for at få spilletid, fortæller Kent Nielsen, som egentlig synes, at hans mandskab burde have vundet. - Vi er enormt ærgerlige, for vi synes egentlig, at vi gjorde nok til at vinde i dag. Kigger man på energien, kan man ikke pege fingre ad spillerne. Dygtige Viborg Kent Nielsen roser Viborg-holdet for at være langt stærkere end det Viborg-hold, som AaB eliminerede i pokalen i sidste sæson. På den baggrund mener han ikke, at AaB-nederlaget er en kæmpe katastrofe. - Når favoritten ryger ud til et 1. divisionshold, så er det altid en stor skandale, når det sker for en selv. Men ude i verden ser man altså, at det sker igen og igen. - Viborg skal roses for at være dygtige til at forsvare sig. Deres midterforsvar var dygtige på alle indlæg og formåede at spille fysisk på os.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...