Kent leger med opstillingen

Der skal eksperimenteres torsdag eftermiddag, hvor AaB møder Randers FC

Mexicaneren Erik Picazo (billedet) er med i truppen mod Randers FC sammen med landsmanden Octavio Salazar. Foto: Jeppe Holm

Mexicaneren Erik Picazo (billedet) er med i truppen mod Randers FC sammen med landsmanden Octavio Salazar. Foto: Jeppe Holm

AALBORG:AaB’s cheftræner Kent Nielsen søger svar på en række spørgsmål, når han torsdag eftermiddag sender sine spillere på græs til den første testkamp før sæsonstarten. Kampen er på udebane mod Randers og er i følge cheftræneren den eneste af de tre testkampe, der er i programmet inden premieren, hvor han har råd til at eksperimentere en smule.

- I de to sidste testkampe begynder vi at skære mere til. Mod Randers kommer vi til at flytte lidt rundt på spillerne, fordi vi er en smal trup. Vi må søge løsninger på de forskellige scenarier, som vi kan komme ud for. Hvad kan vi for eksempel gøre, hvis vi kommer til at mangle en højre midtbane i løbet af sæsonen? Det er sådan nogle ting, som vi skal have prøvet lidt af, fortæller Kent Nielsen.
Der er fire nye ansigter med i AaB-truppen til Randers.
Nyindkøbet Rasmus Thelander kan måske give et svar på, hvad han på nuværende tidspunkt kan bidrage med, og prøvespilleren Henrik Smedegaard skal bevise, om han er god nok til at få tilbudt en kontrakt. I kulissen lurer også de to mexicanske lykkeriddere Erik Picazo og Octavio Salazar, som er med i truppen og dermed kan håbe på spilletid i AaB-trøjen.
AaB må til kampen i Randers se bort fra Kasper Bøgelund, der bliver sparet, samt Kayke og Nicolaj Thomsen der begge har knæproblemer.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.