Kent Nielsen: Effektivitet og stærk målmand
AaB-træneren mente, at hans hold spillede bedre i Aalborg - end det var tilfældet i Zagreb
Opdateret 07. august 2014 kl. 06:45
ZAGREB: AaB’s cheftræner Kent Nielsen er ikke en mand med store armbevægelser, men man kunne alligevel lokke et smil ud af ham efter 2-0 sejren i Zagreb, der sender de danske mestre videre på bekostning af Dinamo.
- Jeg synes, at vi for en uge siden spillede klart bedre og var det bedste hold. Der var Zagreb bare mest effektive. Så kommer vi herned, hvor der var en del ting, som vi ikke var tilfredse med. Vi smed for mange bolde væk, men vi havde stor effektivitet, og det vandt vi på. Vi havde også en stærk målmand og lige det sidste held, for deres afslutninger savnede noget kvalitet. Men vi sled og slæbte for det og bevarede hele tiden troen på det, fastslog Kent Nielsen.
Han og holdet kan nu se frem til minimum otte europæiske kampe mere i efteråret.
- Det er jo suverænt, at vi nu er sikret gruppespil i Europa League og stadig kan spille os helt i Champions League-gruppespillet, slutter cheftræneren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.