Kent Nielsen forventer intenst drama mod FCM

AaB skal endnu engang knække de midtjyske ulve med kvikt spil og bevægelighed

AaB’s cheftræner Kent Nielsen forventer en intens affære mod FC Midtjylland.Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

AaB’s cheftræner Kent Nielsen forventer en intens affære mod FC Midtjylland.Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG:Når AaB mandag aften tager imod FC Midtjylland i Superligaen er der på forhånd lagt op til en dramatisk affære, hvis man spørger cheftræner Kent Nielsen.

- De er enormt dygtige i det etablerede angrebsspil, og så skal vi være klar på standardsituationerne, for de har mange store og stærke spillere, og dem skal vi have lukket ned for.

Bevægelighed skal gøre ondt på FCM

Han er dog ikke i tvivl om, at nordjyderne står med gode muligheder for at trække sig sejrrigt ud af opgøret, og det er da også kun gode minder AaB’erne har fra sidste gang de to hold mødtes.

Der blev det til en overlegen 3-0-sejr, og derfor skal de positive ting fra netop den kamp følges op.
- Jeg har gjort mig selv den tjeneste at gense kampen, og ja, vi spillede rigtig stærkt i nogle perioder. Hvis vi kan lykkes med den bevægelighed igen, så kommer det endnu engang til at gøre ondt på FC Midtjylland, siger Kent Nielsen.

Påtager sig favoritrollen

FC Midtjylland er om nogen ikke kommet særlig godt fra land i efteråret og roder i øjeblikket rundt omkring nedrykningsstregen, mens AaB har overrasket omverdenen og ligger med i toppen af Superligaen.

- Hvis man udelukkende ser ud fra tabellen, er vi favoritter, og den rolle er vi da heller ikke bange for at påtage os. Det er bare ikke noget, vi bruger energi på, for når alt kommer til alt, så kan denne kamp godt gå hen og blive tæt, siger Kent Nielsen.
- Vi har respekt for FC Midtjylland, det bliver altid intense kampe mod dem, og de kan gøre det svært for alle, men når det er sagt, tror jeg på en sejr til os, siger han.

Ikke tvunget til at vinde

Lørdag aften vandt FC Nordsjælland over SønderjyskE og overhalede dermed nordjyderne i toppen af rækken. Kent Nielsen føler dog ikke noget ekstra pres i forhold til mandagens kamp på grund af netop det resultat.

- Vi er ikke tvunget til at vinde, fordi Nordsjælland gjorde. Slutstillingen bliver opgjort efter 33 kampe, så hvis vi taber mandag, skal vi bare vinde resten af vores kampe, siger han med et smil.
- Kunsten er at præstere stabilt over hele sæsonen, og det har vi gjort indtil nu.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.