Kent Nielsen: Kan ikke sammenligne Thomsen og Kusk

Nicolaj Thomsens alsidighed kan give gennembrud i udlandet, mener AaB-træneren

Arkivfoto: Claus Søndberg

Arkivfoto: Claus Søndberg

AALBORG:Meget tyder på, at denne sæson bliver den sidste for Nicolaj Thomsen i AaB.

I denne uge har kantspilleren været på besøg hos franske Nantes, og Nicolaj Thomsen er klar til et udlandseventyr, mener AaB-træner Kent Nielsen.

- Når du i hans alder allerede har spillet 100 kampe, er du klar til at tage næste skridt. Man skal ikke undervurdere den danske liga, for den holder stadig niveau, men det vil selvfølgelig give nogle udfordringer, hvis han skal til et nyt land. Når det er sagt, er jeg sikker på, at han også fortsat ville kunne udvikle sig i AaB-regi, siger Kent Nielsen.

Sidste sommer solgte AaB Kasper Kusk til Twente. Det blev aldrig nogen succes, og derfor vender Kusk tilbage til dansk fodbold i næste sæson. Historien kan dog blive en anden med Nicolaj Thomsen.

- De kan ikke helt sammenlignes. Som spiller er Kusk mere afhængig af sine kampafgørende aktioner, mens Thomsen er mere allround, hvor du ved, hvad du får. Han er altid løbestærk, god i presspillet og god i sine tilbageløb. Han har også individuelle kvaliteter, men han er ikke ligeså kampafgørende som Kusk. Thomsen lever af et højt gennemsnitsniveau, mens Kusk lever af sine toppræstationer, og det er en afgørende forskel, siger Kent Nielsen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.