Kent Nielsen: Spillet var for naivt

Personlige fejl forhindrer ikke AaB-træneren i at uddele ros

Kent Nielsen så både positive og negative ting i nederlaget til CSKA Moskva. Foto: Lars Pauli

Kent Nielsen så både positive og negative ting i nederlaget til CSKA Moskva. Foto: Lars Pauli

SAN PEDRO DEL PINATAR: AaB tabte onsdag aften den første testkamp på træningslejren i spanske San Pedro del Pinatar med 2-4 til CSKA Moskva.

Nordjyderne lavede flere kostbare fejl i første halvleg, og stillingen var derfor 0-3 efter en halv times spil. Holdets cheftræner var dog tilfreds med opblomstringen efter pausen.

- Jeg er ærgerlig over første halvleg, selvom vi også spiller pænt i perioder. Vi gav nogle mål væk, og spillet var for naivt, men det var fint, at vi fik justeret det. Spillerne bed tænderne sammen og gav den en ekstra tand i forhold til hårdhed og hurtighed, og anden halvleg var helt fornuftig, lyder vurderingen fra Kent Nielsen.

Lever af mål

Nicklas Helenius reducerede to gange for AaB, inden CSKA afgjorde kampen 10 minutter før slutfløjtet.

Angriberens synlige bidrag fik også pæne ord med på vejen fra cheftræneren, der især havde lagt mærke til den første scoring.

- Nicklas arbejdede fint, og han lavede et supermål. Præstationen var med en lille pil op, og det var godt for ham. Han lever jo af at score mål, siger Kent Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.