Kent ønsker rent bur

Når AaB mandag eftermiddag spiller forårets næstsidste testkamp, er målet at holde de litauiske mestre fra scoring

Selv om AaB i torsdags vandt 3-2 over den ukrainske bundprop FC Metalurh Zaporizhya, så håber cheftræner Kent Nielsen ikke at få en déjà vu fornemmelse, når han mandag ser sit hold runde træningslejren i Spanien af med en test mod de litauiske mestre fra Ekranas. - Slutproduktet må meget gerne blive en sejr igen, for det er trods alt det vigtigste. Men opspilsmæssigt skal det fungere bedre for os, siger han. AaB-træneren kender ikke meget til Ekranas, eller til det spillesystem, som litauerne praktiserer. Men det er kun en god ting. - Så er det op til spillerne at finde de rigtige løsninger på de forskellige scenarier - ud fra de ting, som vi har trænet på hernede, siger Kent Nielsen, som helst ikke ser, at bolden skal hentes ud af nordjydernes netmasker. - Jeg vil gerne, at vi holder nullet denne gang. Det har vi været gode til tidligere, men det kræver, at vores presspil fungerer godt. AaB-træneren er ikke i tvivl om, at litauerne bliver en god test for holdet. - De spiller europæisk hvert år, og holdene fra de baltiske lande er der ikke ret mange, der kører over. De er normalt fysisk gode. Hør Kent Nielsen fortælle om testkampen mod de litauiske mestre: {{-------------------------------- LYD: 2102 KENT WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}