KEP: Ingen fare på færde

AaB’s stærke midterforsvarer Kenneth Emil regner ikke med at være skadet længe

Kenneth Emil Petersen slipper formentlig for en længere pause. Arkivfoto: Michael Bygballe

Kenneth Emil Petersen slipper formentlig for en længere pause. Arkivfoto: Michael Bygballe

AALBORG:AaB’s forsvarsspiller Kenneth Emil Petersen slipper formentlig for en længere pause.

Det så ellers ikke for godt ud, da han måtte lade sig udskifte efter første halvleg mellem FC Midtjylland og AaB, men dagen efter lyder meldingen, at der umiddelbart ingen fare er for en længere pause for Kenneth Emil, der mærkede smerter i hofte og balder hen mod slutningen af første halvleg.

- Det har været okay i løbet af i dag, og jeg har fået noget behandling, siger Kenneth Emil Petersen.

- Det er spændt op i dag, men jeg ved ikke så meget endnu. Vi må se tiden an. Der er dog ingen fare som sådan, og der er ikke behov for at blive scannet, så nu må vi se, fortæller AaB’s rutinerede kort i bagkæden.

Han ved endnu ikke, om han bliver klar til fredagens opgør mod OB. I hans sted rykkede Jakob Blåbjerg, der ellers startede på backpositionen, ind som makker til Kasper Pedersen som midterforsvarer, mens Gilli Rólantsson overtog backen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.