Kep med uvante problemer
Kenneth Emil Petersen har problemer med akilessener.

Kenneth Emil Petersen har problemer med akillesessenerne. Foto: Claus Søndberg.
Kenneth Emil Petersen har gennem sin tid i Superliga-klubben AaB været ramt af flere forskellige skader. I disse dage kan han skrive en ny på listen. Ømme akillessener har nemlig forhindret forsvarsspilleren i at træne med resten af truppen i omkring en uge. - Der er debut med den skade desværre, men jeg håber på at træne med igen på torsdag (i morgen red.), siger Kenneth Emil Petersen. Han håber stadig at kunne være inde i billedet til årets første træningskamp på lørdag, hvor AaB møder Blokhus FC. Dalsgaard døjer med knæet Den bliver efter alt at dømme uden Henrik Dalsgaard. Den hurtige offensiv-spiller faldt i mandags uheldigt under træning og slog sit knæ hårdt ned i kunstgræsbanen. Det har taget farten ud af Dalsgaard, der nu humper rundt. - Jeg skal have knæet scannet, men jeg tror bare, at det er på grund af slaget, at knæet er hævet, siger Henrik Dalsgaard. Der var flere i truppen blandt andre Rasmus Würtz og Kayke, der var på skånekost ved tirsdagens træning. En der til gengæld deltog fuldt ud var Kjetil Wæhler. Nordmanden træner indtil videre stadig med på Hornevej trods salget til IFK Göteborg. Selv om han altså ikke kommer til at spille flere kampe for AaB, har klubben endnu ikke udpeget en arvtager til anførerbindet. Würtz: Flere kandidater - Det er ikke blevet bestemt endnu, hvem det skal være, men vi har flere gode kandidater, siger Rasmus Würtz, der var viceanfører i efteråret. Midtbanespilleren erkender, at han sammen med den tidligere anfører Thomas Augustinussen er de mest oplagte kandidater til hvervet. Valget af hvem der skal være anfører, bliver først endelig truffet, når AaB i midten af februar skal på træningslejr.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.