Kernekraft er fremtiden

Som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne at sikre energimarkedets funktion. Og sikre energiforsyningssikkerheden og fremme energieffektivitet og besparelser samt udvikling af nye og af vedvarende energikilder.

Dette uddrag af Lissabon-traktatens art. 176a gør også opmærksom på, at artiklen nødvendigvis ikke berører en medlemsstats ret til at fastsætte betingelser for udnyttelse af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, med hensyntagen til de miljømæssige elementer der er beskrevet i traktaten. Ud fra dette er det op til hvert enkelt land at afgøre dets energipolitik, og det vil ligeledes sige, at hvis et land ønsker at indføre kernekraft kan det gøre dette. Jeg tror, der på sigt vil blive et øget fokus netop på kernekraft, og nye og moderne værker vil alt andet lige være miljøvenlige, og økonomisk fordelagtige, kernekraften vil bidrage væsentligt til det 21. århundreds forsyningssikkerhed og kan derved tilskrives fordele og behovet for, at nedbringe CO2-emissionerne, og afhjælpe problemet med de globale klimaændringer, da kernekraft i bund og grund er uden kulstofemissioner. Jeg tror på, at der på et tidspunkt kommer en øget interesse for kernekraft, også fra lande, der ikke besidder denne form for forsyningskilde, og hvorfor skulle vi ikke udnytte den teknologiske viden Europa besidder inden for området. Samtidigt er der for mig ingen tvivl om, at der også vil blive lagt vægt på, at de strenge krav til ikke spredning af materialerne, affaldshåndteringen og nedlukning af nedslidte værker vil øges, og drift og sikkerhedskravene til de nye moderne værker der opføres vil ligeledes være høje.