Aalborg

Kerneområder på skrift DUS:Fritidsordninger skal aflevere indholdsplan

AALBORG:Fremover skal DUS'erne i Aalborg Kommune lave en indholdsplan, hvori de beskriver hvordan de opfylder seks kerneområder (personlig udvikling, social udvikling, sprog og kommunikation, sundhed, bevægelse og motorisk udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, naturen). Indholdplanen skal indgå i skolernes års- og udviklingsplaner. - Det er et godt tiltag, men det er også på tide, det kommer. Det burde have været sat i gang, da vi søsatte skolestartsprojektet "Godt på vej" for fire år siden, siger Thomas Kastrup Larsen (S), medlem af skole- og kulturudvalget. Rådmand Nils Bell (V) er ikke bekendt med, at indholdsplanen for DUS-ordningerne skulle have været sat i gang tidligere, men noterer blot - i lighed med Thomas Kastrup-Larsen - tilfredshed med, at man nu får et arbejdsredskab, der er systematiseret.