USA

Kerry har landsdækkende appel - kampen ikke forbi

Selv om han kommer fra USA's liberale nordøstlige hjørne har John Kerry med fem sejre i de syv primærvalg og valgmøder tirsdag vist, at han kan tiltrække demokratiske vælgere over hele landet. Kerry var bedst i Delaware mod øst, North Dakota i nord, Missouri i Midtvesten samt i Arizona og New Mexico i det sydøstlige USA. Men kampen om at blive partiets nominerede - med tilhørende ret til at udfordre George W. Bush, den republikanske præsident i november - er ikke forbi endnu. Ganske vist bukkede den yderst moderate Connecticut-senator Joe Lieberman under med et dårligt resultat tirsdag. Han vandt end ikke i delstaten Delaware, som han havde satset kraftigt på. Men herefter har Kerry, den 60-årige senator fra Massachusetts, stadig fem kandidater at konkurrere med. Heraf fremstår John Edwards som den mest seriøse modstander. Edwards vandt i South Carolina, der var den første sydstat med primærvalg og er blevet kaldt porten til Syden. Wesley Clark sejrede i Oklahoma og vil forsøge at bruge denne platform. Kerry havde i forvejen triumferet på valgmøderne i Iowa den 20. januar og ved primærvalget i New Hampshire den 27. januar, som var de to første styrkeprøver mellem de demokratiske kandidater. Hans gode resultater skyldes ifølge undersøgelser, at vælgerne sætter hensynet til at finde en poliltiker, som i kraft af sin personlighed og baggrund kan matche - og helst overgå Bush, over alt andet, når de afgiver deres stemme. Kerry har nu sikret sig sammenlagt 162 delegerede, han er kommet et stort skridt nærmere nomineringen, og han har momentum - det vil sige fremdrift. Det tæller også til Kerrys fordel, at en vindertype traditionelt har størst succes med at indsamle kampagnemidler. Og penge til især betaling af tv-reklamer skal der til, nu hvor valgkampen er flyttet ud på den nationale scene. Men der kræves hele 2162 delegerede til at mønstre et flertal på konventet, og Kerry har åbenbaret visse svagheder, som Edwards, senator fra North Carolina, og Clark, den pensionerede general og tidligere NATO-øverstkommanderende, vil forsøge at udnytte i de kommende dyster. Desuden kan den forhenværende Vermont-guvernør Howard Dean ikke fuldstændig afskrives. Han var i månedsvis frontløber, men hans popularitet begyndte at dale efter årsskiftet, hvor spørgsmålet om valgbarhed så småt trængte sig på, og han forsøger nu at reorganisere sin kampagne. Dean stod i realiteten over tirsdag. Han sætter nu betydelige ressourcer ind på at skabe en hårdt tiltrængt overraskelse på valgmøderne i Michigan og staten Washington på lørdag, der er næste stop for kandidaterne. Længere forude venter den såkaldte supertirsdag den 2. marts, hvor 10 stater med i alt over 1000 delegerede har valg. Kerrys problem er, at der vil være en udbredt forventning om, at han vinder hver gang. Samtidig vil de værste konkurrenter omhyggeligt udvælge sig stater, hvor de kan sætte alle kræfter ind på at score en ny sejr. Valgkampen hos Demokraterne har hidtil været bemærkelsesværdig fordragelig og har overvejende handlet om at kritisere Bush. Men Kerry, den dekorerede veteran fra Vietnamkrigen, må nu forvente, at hans modstandere hver især begynder at skyde på ham i håb at fremhæve sig selv. John Edwards befinder sig i den bedste position, hvis formålet er at såre Kerry. Edwards vil forsøge at bruge sejren i South Carolina som et springbræt til triumfer i andre sydstater. Han vil minde om, at Kerry kom for skade at sige, at det er muligt at vinde præsidentvalget uden om Syden - hvilket matematisk er korrekt, men ifølge iagttagere politisk næppe muligt. John Edwards vil også forsøge at nå længere ud end Syden. Han begyndte allerede tirsdag i et interview med det amerikanske tv-selskab CNN at fokusere på sine fattige kår i barndommen - han er født i South Carolina som søn af en tekstilarbejder - og sin økonomiske populisme, herunder modstanden mod den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA), der af mange ansatte i industrien ses som medvirkende årsag til virksomhedslukninger i USA. Til forskel fra Edwards, som er ubesværet i sin omgang med den jævne befolkning, kommer Kerry fra et velstående hjem og har været hæmmet af en til tider næsten aristokratisk fremtoning. Ydermere er Kerry NAFTA-tilhænger. Wesley Clark, som er fra Arkansas, nabostat til Oklahoma, mindede i CNN tirsdag om, at han til forskel fra Kerry (og Edwards) er outsider og dermed ikke har været fedtet ind i det beskidte politiske spil i Washington. Denne egenskab opfattes typisk som en plus af amerikanske vælgere. Men uanset den modstand, som de øvrige kandidater måtte opbyde, vurderer iagttagere, at Kerry har konsolideret sig så meget, at han vil være sin egen værste fjende. Den eneste reelle risiko for ham er, at han begår en bommert, der skal afspore toget, der lige nu kører med fuld damp mod konventet i Boston. /ritzau/