Kesha havde sex med spøgelse

Den nyeste single fra Kesha blev til, efter at sangerinden havde en seksuel oplevelse med noget overnaturligt.

Kesha havde sex med spøgelse

Man kan blive ret så grundigt ensom, når man lever i en tourbus og sjældent ser dagens lys.

Men om det er derfor, sangerinden Kesha er overbevist om, at hun har haft en seksuel oplevelse med et væsen, der ikke var menneske, er svært at vide.

Hun fortæller, at hendes seneste single "Supernatural" handler om lige nøjagtigt det.

- Den handler om oplevelser med det overnaturlige. Men på en sexet måde, siger hun.

- Jeg har haft et par af sådan nogle oplevelser. Jeg ved ikke, hvad han hed. Han var et spøgelse, siger sangerinden.

- Jeg er meget åben omkring sådan nogle hændelser, siger hun til radioværten Ryan Seacrest i et interview til hans radioshow.

Sangerinden blev verdensberømt med hittet "Tick Tock", der mest handlede om at feste og drikke, men nu er det andre ting, der har fanget hendes opmærksomhed.

- Jeg har været på en spirituel rejse alene, jeg har været hele verden rundt, mens jeg boede på en båd.

- Jeg har været på en sindssyg spirituel rejse, siger sangerinden om sin nye dille.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.