Kessler hjalp til i Aalborg

Den danske VM-champ var tutor for de unge, danske boksehåb i Gigantium

Mikkel Kessler hjalp de unge boksere fra ringhjørnet. Foto: Michael Koch.

Mikkel Kessler hjalp de unge boksere fra ringhjørnet. Foto: Michael Koch.

AALBORG:Selvom man er blevet verdensmester for femte gang i karrieren, så kan man stadig give en hjælpende hånd med, når de nye navne i dansk professionel boksning har brug for det,

Der er i hvert fald ingen fine fornemmelser hos Mikkel Kessler, der lørdag aften havde travlt med sin nye tjans som coach for tre af bokserne i Euro Event - tre boksere, der alle sejrede ved stævnet i Gigantium i Aalborg.

Kessler var oprindeligt planlagt til blot at skulle sekundere i ringhjørnet for stortalentet Abdul Khattab, men endte med også at give gode råd til både Stephan Alms og Claus Bertino,

- De lyttede da i hvert nogenlunde efter, hvad jeg sagde, så på den måde var det da en succes, grinede Mikkel Kessler efter hans nye rolle var overstået.

- Som bokser ved jeg jo, hvordan de har det oppe i ringen, og jeg kan se, hvad der går godt, og hvad der ikke går så godt. Så det faldt mig ret naturligt, siger Mikkel Kessler, der tydeligvis var meget engageret i rollen som træner og kom med talrige tilråb undervejs.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.