Kessler møder Brian Magee til december

Mikkel Kessler møder nordirske Brian Magee i sin næste kamp, der bokses i Danmark til december

Brian Magee er næste opgave for Mikkel Kessler. Foto: Scanpix

Brian Magee er næste opgave for Mikkel Kessler. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Mikkel Kesslers næste kamp er på plads. Hans promotor Kalle Sauerland skriver på Twitter, at den danske supermellemvægter skal møde nordireren Brian Magee i sin næste kamp.

Opgøret finder sted i begyndelsen af december måned i Danmark. Helt præcist hvor i landet er endnu ikke fastlagt.
37-årige Magee er bedst kendt blandt danske boksefans for at have slået både Mads Larsen og Rudy Markussen undervejs i karrieren.
Førstnævnte slog han i januar 2010 i en EM-kamp i Aarhus, mens Markussen blev stoppet af Magee allerede i femte omgang, da de to boksere mødtes i Brøndby Hallen i februar i år.
Ved den lejlighed var Mikkel Kessler til stede ved ringside og sagde, at han gerne ville møde nordireren, som omvendt ville glæde sig over muligheden for at besejre endnu en dansker i ringen. Mikkel Kesslers seneste kamp blev bokset 20. maj, hvor han besejrede amerikaneren Allan Green i fjerde omgang i en kamp i letsværvægt.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.