Kevin Magnussen overrasker med point i Singapore

Danskeren hentede point for anden gang i sæsonen i Formel 1

Arkivfoto: AFP PHOTO / LOIC VENANCE
Sport 18. september 2016 16:13

SINGAPORE: Kevin Magnussens fremtid i Formel 1 er stadig uafklaret, men søndag gjorde den danske Renault-kører, hvad han kunne for at vise sig positivt frem.

I Singapores Formel 1-grandprix sluttede Kevin Magnussen som nummer ti, og danskeren hentede dermed et enkelt point, og det var anden gang i sæsonen, at der var point til danskeren.

Kevin Magnussen når dermed op på syv point i det samlede regnskab.

Kevin Magnussen hidtil eneste point i Formel 1 kom i hus i det russiske grandprix tidligere på året, hvor en syvendeplads gav seks point.

Nico Rosberg (Mercedes) vandt i Singapore, og han sluttede foran Daniel Ricciardo (Red Bull). Lewis Hamilton (Mercedes) blev nummer tre, og i den samlede stilling overtager Rosberg dermed førstepladsen.

Tyskeren har nu 273 point, mens Lewis Hamilton følger efter med 265 point.

Jolyon Palmer (Renault) sluttede på 15.-pladsen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...