Motorsport

Ny stærk Magnussen-præstation

Kevin Magnussen og Romain Grosjean kørte begge i top-5 i Formel 1-grandprixet i Østrig

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean kørte i top-5 søndag i Formel 1-grandprixet i Østrig. Foto: Ronald Zak/Ritzau Scanpix

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean kørte i top-5 søndag i Formel 1-grandprixet i Østrig. Foto: Ronald Zak/Ritzau Scanpix

MOTORSPORT:Det var søndag en af de dage, der vil blive husket i Formel 1 for Kevin Magnussens Hass-hold.

I sæsonens niende grandprix i Østrig leverede både Magnussen og Romain Grosjean, der er Magnussens holdkammerat, varen, og begge endte i top-5.

Kevin Magnussen sluttede på femtepladsen, mens Grosjean sluttede en plads foran, da Max Verstappen (Red Bull) sejrede.

Resultatet betød, at Haas hentede 22 point, og her tegnede Magnussen sig for de ti point.

For Grosjean blev det til en opmuntring med 12 point, efter en sæson hvor Kevin Magnussen før løbet havde hentet samtlige af holdets 27 point.

Danskeren ligger nu på syvendepladsen sammenlagt med 37 point.

Kevin Magnussen fik en fremragende start, da han overhalede Sebastian Vettel (Ferrari) på først omgang, men Vettel svarede lynhurtigt igen.

Efter 11 omgange lå Magnussen på ottendepladsen lige bag Grosjean, men da Valtteri Bottas måtte udgå med motorproblemer rykkede begge Haas-kørere en plads frem.

I forbindelse med at Bottas udgik, kørte flere biler i pit, men Magnussen fortsatte 29 omgange, før han skiftede dæk.

Efter 45 omgange kæmpede Magnussen på ottendepladsen for at etablere et angreb på Esteban Ocon (Force India), og det lykkedes på 49. omgang at overhale.

Daniel Ricciardo (Red Bull) måtte udgå sent i løbet, og dermed satte Grosjean sig på femtepladsen lige efter Lewis Hamilton (Mercedes) og med Magnussen efter sig på sjettepladsen.

Da Hamilton pludselig udgik mod slutningen, rykkede Grosjean og Magnussen endnu længere frem i tabellen mod det fremragende resultat.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst