Motorsport

Kevin Magnussen starter næstsidst i Monaco

Den danske racerkører kunne ikke finde farten i lørdagens kvalifikationen og starter som nummer 19 i Monaco.

Kevin Magnussen får svært ved at opnå et godt resultat i Monaco, hvor han starter i den tunge ende. Banen er kendt som næsten umulig at overhale på. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen får svært ved at opnå et godt resultat i Monaco, hvor han starter i den tunge ende. Banen er kendt som næsten umulig at overhale på. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

MOTORSPORT:Racerkøreren Kevin Magnussen (Haas) indleder søndagens Formel 1-grandprix i Monaco langt tilbage i feltet.

Den 25-årige dansker starter som næstsidst af de 20 kørere, når det går løs i gaderne i det lille fyrstedømme.

Max Verstappen (Red Bull) starter bagest. Hollænderen smadrede sin racer i den sidste træning, og på grund af en defekt gearkasse blev han ikke noteret for nogen tid i kvalifikationen.

Af de 19 kørere, der var på banen, satte Magnussen derfor den dårligste tid.

Haas-teamet har generelt haft det svært i træningerne på den svære bane i Monaco med de mange sving.

Holdkammeraten Romain Grosjean klarede sig alligevel langt bedre end Magnussen i kvalifikationen, hvor franskmanden ikke var blandt de fem kørere, der blev sorteret fra i Q1.

Grosjean var 0,463 sekunder hurtigere end Magnussen og satte 11.-bedste tid i Q1.

Kvalifikationen fortsætter med Q2, hvor yderligere fem kørere skal sorteres fra, inden de ti hurtigste biler fortsætter i Q3.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst