Motorsport

Kevin Magnussen var hurtigst af alle

Den 21-årige danske Formel 1-kører satte den hurtigste tid på anden testdag i Bahrain

Kevin Magnussen var hurtigst af alle på anden testdag i Bahrain. Foto: Peter Nygaard/Scanpix

Kevin Magnussen var hurtigst af alle på anden testdag i Bahrain. Foto: Peter Nygaard/Scanpix

BAHRAIN:Kevin Magnussen satte hurtigste tid af alle, da Formel 1-kørerne torsdag testede racerne i Bahrain.

Den 21-årige McLaren-dansker slog blandt andre den regerende verdensmester, Sebastian Vettel (Red Bull), og den spanske stjerne Fernando Alonso (Ferrari) på den anden testdag på Sakhir-banen.

Kevin Magnussen blev holdt i garagen i en lang periode af eftermiddagens test, men da han først blev sluppet løs, var han ikke til at styre.

Kørte fra tysker

Danskeren fik lov til at køre den sidste time af testen på et tidspunkt, hvor Nico Hulkenberg (Force India) havde sat den hurtigste omgangstid på 1.36,445 minutter.

Magnussen forbedrede først dagens bedste tid, så den lød på 1.35,489 minutter, inden han lidt senere cuttede yderligere et halvt sekund af tiden, så dagens bedste kom til at lyde på 1,34.910 minutter.

Nico Rosbergs tid på 1.36,445 minutter betød i øvrigt, at tyskeren blev torsdagens næsthurtigste kører.

Starter i Melbourne

Kevin Magnussen fortsætter dermed sit imponerende indtog i Formel 1. I slutningen af januar var danskeren også hurtigst, da Formel 1-kørerne testede bilerne i spanske Jerez.

Formel 1-sæsonen begynder med grandprixet i Melbourne den 16. marts.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst