KFUM's nytårskoncert

HJØRRING:Vendsyssel Kunstmuseum er lørdag 15. januar klokken 14 rammen om en nytårskoncert med KFUM-Spejdernes Brass Band. Det traditionsrige orkester har sammensat et hyggeligt og varieret program, som byder på fra Music for the Royal Fireworks, ouverture, af Händel, over et Kaj Normann Andersen Medley til Radetzky March af Strauss. Jeppe Uggerhøj stiller op som solist i Nessun Dorma, mens nummeret Cornets A-go-go har hele fire solister, nemlig Jeppe Uggerhøj, Brian Nyholm Kristensen, Mette Lyckegaard og Mette Højen. Peter Lundorf er solist i Anthem fra musicalen Chess. Jeppe uggerhøj og Peter Lundorf er også sammen solister i I can do better. Ved koncerten kan man høre det "normale" Brass Band suppleret med tidligere medlemmer, men der bliver lejlighed til at høre Spejderorkestrets elevorkester, som dirigeres af Anne Lindhardt Toft. Elevorkestret består af nye medlemmer, som primært får undervisning af de mere erfarne kolleger i det store orkester. KFUM-Spejdernes Brass Band dirigeres af trompetist ved Sønderjyllands Symfoniorkester John Frederiksen. jb