Hørdum

KH fortsatte stimen på udebane

I en god serie 1 kamp med høj intensitet tog koldby/Hørdum stikket til sidst

Koldby/Hørdums herrer i serie 1 har endnu ikke tabt på udebane i årets turnering. Og det lavede fredagens aftenkamp i Struer Idrætspark ikke om på. KH formåede at styre spillet, og med fem minutter tilbage af kampen nettede Eric Andersen, og han sendte dermed tre velfortjente og velkomne point med KH hjem til Thy. Så det var naturligvis en både glad og stolt træner, som gav kampen følgende ord med på vejen: Rigtig holdpræstation - Det var virkelig en holdpræstation. Vi står godt på banen, vi får spillet godt rundt, og så styrer vort forsvar helt deres angreb. Begge hold forsøger og formår at spille spillet, så det blev en flot Serie 1 kamp med en høj intensitet og med den rigtige vinder, fortæller Elo Hansen, som også var rigtig glad for den store opbakning som omkring 50 medrejsende KH-fans ydede undervejs.